Du er her:

Brevkassen for Seksualitet, BDSM, SM, Erotisk Dominans og Eksperimenterende sex



Har du spørgsmål til brevkassen på Uniquelady.dk?



Så er du mere end velkommen til at skrive til min brevkasse - hvad end spørgsmålet handler om BDSM, SM, erotisk dominans, eksperimenterende sex, fetishisme, seksualitet, sex og samleje. Jeg har igennem mine egne, personlige erfaringer, kurser og min rådgivning tilegnet mig en viden, som jeg rigtig gerne deler ud af. Hvor end du er i seksualiteten, livet og erfaringerne, så står jeg klar.

Det kan foregå på følgende måder


1. Spørgsmål og svar må offentliggøres på siden

Du skriver en e-mail til brevkasse @ uniquelady.dk med dit uddybende spørgsmål - prøv at give mig så meget information som muligt, så jeg nemmere kan danne mig et indblik i din situation. Du skriver også, hvor vidt du vil være anonym eller om jeg må bruge dit fornavn på hjemmesiden, og du får svar så snart jeg har besvaret dit spørgsmål. Jeg sender dig en e-mail med link til spørgsmål og svar i brevkassen her på sitet.

2. Du ønsker et svar, som ikke må offentliggøres.


Så har du mulighed for at købe dig, til et ikke offentligt svar. Prisen er 200 kr. som du forudbetaler ved at købe i Ikke Offentliggjort brekasse Svar. Vælg afhentning i lagerbutik som leveringsmetode, hvis du ønsker svar pr. email og forsendelse med maxibrev hvis du ønsker svar pr. brev. Når du har betalt svarer du på ordrebekræftigelsen i din indbakke i dit email program med dit spørgsmål. Indenfor 48 timer på hverdage afsendes mit svar, hvis jeg kan svare dig. Pengene hæves kun, hvis jeg kan afsende svar. Du får min ekspertise og mine bedste råd direkte til din problemstilling.



Kærlig Hilsen - Klem

Michelle









Synes godt om brevkassen og fortæl andre, at de også kan få svar på deres spørgsmål om SM, Fetishisme og eksperimenterende sex


Du kan herunder se mine brevkasse svar



Min kone er for ekstrem - Hvad skal jeg gøre?



Hej Michelle

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde.

Jeg opholder mig for tiden i udlandet sammen med min udlandske kone. Vi har et barn sammen der som jeg holder meget af.
Jeg rejser frem og tilbage. Denne gang er jeg hos dem 6 måneder. Kommer til dk igen medium marts.

Jeg forsøgte for et par år siden et fortælle min kone om sm og mine ønsker som modtager. Jeg er lidt hardcore da jeg er til mere hårdt end mormalt. Jeg er til tortur sex med nåle og ligende.
Nu har min kone fået interesse for den leg. Godt for mig.

Men jeg føler at det er ved at tage overhånd.
Hun bliver mere og mere hård men jeg lader hende lege med min krop efter hendes ønsker nu.

Hun leger med søm og fiskekroge som hun pynter min lille stang med. I dag bandt hun mig op da hun på nettet havde set at man kan fylde saltvand i nosserne.
Jeg ved madame helene i kbh som er erfaren inden for denne ting har sprøjtet omkring en halv liter ind. Det lyder som meget. Men idag har min kone fyldt mine nosser med tæt ved 2 liter. Jeg sidder nu her med store elefant nosser.
Jeg ved ikke hvor længe jeg gå rundt med nine overfyldte nosser men ved dog at det tager nogen tid at fortage sig igen.

Min kone bliver mere og mere extrem så jeg vil høre dig hvad du mener. Skal jeg blive hos hende? Jeg elsker hård sex men er ved at blive lidt bange for hende. Samtidig så elsker jeg min søn som er 4 år.

Jeg må lige fortælle dig. Jeg er snart 52 år og min kone bliver 35 om et par måneder Vi har kendt hinanden ca 10 år og været gift de 5 af dem.
Hun er blevet mere og mere sex sulten siden jeg mødte hende. Jeg lyver ikke når jeg skriver at hun og jeg har sex sammen 2-4 gange i døgnet.
Hun har lige spurgt mig hvordan vil jeg tilfredsstille hende i aften med mine store nosser. Hvis hun ikke får hendes sex så har jeg problemer.

Når jeg skriver at jeg er ved at blive lidt bange for min kone så er det sådan at når jeg først er bundet op og ikke kan gøre modstand så har hun jo den hele magt og hun bliver strengere og strengere for hver gang.

Hvordan skal jeg takle hende. Skal jeg blive eller forlade hende.
Jeg elsker jo selv hård sex men jeg kan ikke stoppe hende så det ikke bliver for hårdt for mig.

Hilsen P.

Læs også....

Ny Domina Med Ar På Sjælen - Hvor Går Grænsen?





Kære P.

Mange tak for dine spørgsmål. Jeg er glad for du har skrevet til mig, for det lyder som om at du og din kone har et forhold, der skal under luppen.

Du skriver at I sammen har en søn. Du vil for altid være tvunget til, at være i kontakt med din kone. I har skabt en søn sammen, som du elsker. Netop derfor, er det vigtigt at I begge kommer ud af det her på en måde, hvor i stadig kan snakke sammen. Jeg kan ikke læse på din mail, om du stadig elsker din kone.

Når jeg læser dit spørgsmål igennem, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du og din kone snakker samme sprog. For nogle år siden, fortalte du din kone at du var til ekstrem sex (måske også S/M). Har du fortalt hende helt præcist hvad, indenfor ekstrem sex du tænder på?

Tillid, respekt og omsorg er nogle af de vigtigste tillægsord, man kan bruge om en intim SM og ekstrem sex relation. Når alt kommer til alt, skal du have tillid til, at din kone passer på dig, at hun respekterer dine grænser og at hun kan nære omsorg for dig. Når du skriver, at du efterhånden bliver bange for hende, så tror jeg det er fordi du føler, at en af de tre – eller alle tillægsordene, ikke er tilstede, eller er tilstede i meget svag grad i jeres relation. Bliver du ved med, at blive bange for din kones seksuelle udskejelser, ja så vil hun skubbe dig og dermed også dine følelser for hende væk. Det tror jeg ikke hun er klar over.

Ekstrem sex med fiskekroge og saltvand er leg, der kan have sundhedsmæssig risiko. Hvis ikke jeg som underkastet stolede 100% på min dominerende partner, ja så ville jeg råbe mit stop ord rigtig mange gange. Jeg ville protestere. Netop når mine bliver overskredet så pludseligt uden hensyn, så går legen, efter min mening, fra ekstrem sex og S/M til vold eller overgreb. Da jeg ikke kan læse ud af dit brev om, hvorvidt du har snakket med din kone om problemet, ja så vil jeg ikke drage en konklusion på jeres leg. Jeg har ikke fordomme og jeg er meget åben.

Jeg synes du skal gøre dig selv en tjeneste. Få sat dig ned og skriv dine grænser op. Skriv også op, hvornår du bliver bange for din kone. Få din søn passet en aften og få snakket med din kone om problemet. Tag tyren ved hornene. Du stoler tydeligvis ikke på hende, som jeres leg er nu. Hvorvidt tilliden kan genskabes, det er op til jer. Et er sikkert. Det sker ikke uden dialog, omsorg, respekt og jeres kærlighed.

Og – Husk nu dine grænser. Hvis du undertrykker dem længe, kan du miste følelsen med, hvad du rent faktisk har lyst til i dit liv. Du får kørt grænserne over med 110 i timen og du tænker slet ikke på konsekvenserne. Skal i lege igen, så skal der et stop ord til – og omsorg og dialog efter legen. Din kone SKAL respektere, at du har grænser. Når du hiver stopordet – så mener du altså stop. Du skal kunne tage tyren ved hornene, tage DIT ansvar bevidst. Du har et ansvar overfor dig selv, din kone og jeres leg for at sige fra, når du ikke kan følge med mere. Vent med den ekstreme sex, til jeres tillid er genopbygget. Leg med lettere S/M eller dyrk romantisk sex i en periode.

Så skal du blive ved din kone? Ja det synes jeg rent faktisk. Måske er hun slet ikke klar over, at du seksuelt ikke kan følge med. At du bliver bange for hende. Jeg håber jeres dialog og kommunikation i ægteskabet bliver langt større. Giv hende en chance – hun er trods alt din kone, og i har valgt at leve sammen af en årsag. Hvis hun er ligeglad. Så ville jeg nok søge skilsmisse. Husk din søn – han er en del af dig.

Husk - at hvis I ønsker at få hjælp til, at få løst jeres seksuelle konflikt, så eksisterer SM Telefonrådgivning. Jeg rådgiver og hjælper jer gerne, med at finde tillid og intimitet frem igen.

Kærlig Hilsen

Michelle

SM Ekspert og Inspirator











Del mit svar med dine venner, så andre får glæde af det - Synes godt om

0 Comments | Artiklen er skrevet i Brevkassen af Michelle Nielsen

Hjælp - Min mand kan ikke give slip på sit arbejdsliv og blive dominant



Hej

Jeg leder og leder på nettet, men kan ikke rigtig finde det helt store brugbare materiale på nettet.

Efter at min mand og jeg har haft en god samtal omkring vores sexliv (som desværre til min MEGET store frustration er gået næsten i stå) er blevet lidt kloger på hinandens lyster og forventninger.

Min mand syntes at jeg tager styringen i sengen, og som han siger, at jeg knepper hans pik, så han kommer for tidligt :-s Så jeg har forslået min mand, at jeg rigtig gerne vil ha' at vi prøver at gøre det i noget erotisk dominans, ham som den dominerende og mig som tøsen. Da jeg tænder meget på at manden dominere i sengen, men det kraver jo at han tager styringen.

Min udfordring består så i, at får ham mentalt ud af sit meget travle arbejdsliv ( både fysisk men og psykisk) give ham blod på tanden for at skal dominere mig. Dette er et helt nyt område for ham, så han skal sparkes igang, på en eller anden måde. Syns bare ikke jeg kan finde det helt store materiale, hverken iform af bøger eller på nettet, men det kan jo være jeg ikke har søgt de rigtige steder.

Kan du hjælpe os, for jeg trænger virkelig til at min indre tøs bliver holdt og sat på plads ;)

Venlig hilsen

Den lille tøs.

Læs også....

Ny I SM Miljøet - Hvor Skal Jeg Starte?





Kære den lille tøs

Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller mig. Hvordan smider man arbejdslivet og træder ind i en rolle, som man måske ikke har prøvet før?

Jeg kender det fra jeg startede min egen dominante side op. Jeg er switch og vidste jeg havde en dominant side - men hvordan hulan jeg lige fik hul til den, se det anede jeg ikke. Det var som om, jeg skulle svømme over Nilen uden at kunne svømme - det føltes så svært og grænseoverskridende, at skulle forsøge noget, som jeg aldrig havde forsøgt før. Det var som når man lærer at cykle - man vælter en del undervejs.

Der findes sparsomme mængder litteratur på engelsk. Der findes bogen, The Loving Dominant af John Warren, som jeg har set andre anbefale online. Ellers vil jeg anbefale jer, at sætte jer ned og få snakket igennem. Hvad tænder i på hver især - og specielt i forhold til dominansen? Hvor går jeres grænser? Har i haft dårlige oplevelser med dominans før?
Så får i belyst
1. Hvad tænder i på - Det hjælper den dominante til at finde ud af, hvad legen kan indeholde
2. Grænser - De er dælendytme vigtige - træder du over grænserne, ja så kan du risikere at få den psykiske reaktion, at du ikke længere kan mærke dem - eller hvad du har lyst til. Grænser er vigtig grobund for tillid
3. De dårlige oplevelser - At snakke dem igennem gør, at I nemmere kan se dem i øjnene og sørge for, de ikke bliver centrum i jeres dominans

Når i har snakket det igennem, vil du måske også opdage, at din mand kan have nemmere ved at tage skridtet. Dominans kan jo udvikle sig til en leg, som umiddelbart kan føles grænseoverskridende. Hvis ikke din mand er dominant i dagligdagen, ved han måske ikke, hvordan han skal starte ud. Han har ikke lært det. Hvordan skal han få dig til at føle sig under hans dominans - og samtidig give dig kærlighed. Det er en balancegang, man som dominant skal finde. Man kan kun finde den, når man forsøger sig. Husk - fortæller du ham hvad han skal gøre, vil han følge dine råd. Det vil måske ikke give jer det, i ønsker af dominansen.

Den gode måde at starte ud for mig, har været at snakke med andre omkring min motivation. Jeg har fået styr på teknikken igennem øvelse og mentorer. Jeg har fordybet mig i psyken igennem mit Psykologi fag på HF. Jeg har set film på Kink Academy, som er en engelsk online skole med film, hvor man kan lære om SM og fetishisme. Mit netværk har givet mig rigtig meget. Min måde at starte ud på, er måske også meget anderledes end jeres - fordi i måske starter ud med dominansen uden et netværk. Jeg vil helt klart anbefale jer at melde jer ind på Kink Academy, hvis i er gode til engelsk. Du kan evt. give din mand et medlemsskab af online skolen i Valentines gave.
Sidder i fast, kan i også booke mig til SM rådgivningssessioner via telefonen - her kan jeg guide din mand i, hvordan han starter ud med dominans. Han kan fortælle mig, hvad problematikker han står med, og jeg kan hjælpe ham med at tage skridtet til glæde for jer begge.

Et par gode tips til din mand, så han kan komme ud af døren og give dominansen et par forsøg
- Se dig selv i øjnene - gerne i spejlet - og forestil dig, hvem du som dominant er. Skab dig en "ekstra" identitet - Ønsker du at være hård - Ekstra kærlig - Er du den dominante, der giver kryptiske opgaver, for at se din kone falde igennem og derefter give hende en straf?
- Husk at dominans er kun, hvad i gør det til. Det behøver ikke være 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det kan være et krydderi til jeres sexliv, eller en livsstil.
- SM og dominans behøver ikke gøre ondt. Du kan bruge sanserne og et kærligt klap i måsen. Jeg møder rigtig mange mænd, som er bange for at gøre deres kvinde ondt. Prøv at finde ud af, hvordan du selv har det med smerten i legen.
- Smerte behøver ikke være skidt. Der findes underkastede der tænder på smerte - men det kan defineres i forhold til, hvor meget. Tænder din kone på smerte alene, som en straf i legen eller noget tredje?
- Og husk - Du ER god nok! Du kan dominere din kone, hvis du tør tage chancen. Som jeg læser hendes spørgsmål til mig, vil hun være dig meget taknemmelig, bare du forsøger. Rom blev ikke bygget på en dag.
- Det er din seksualitet - den skal defineres, støttes og opbygges. Træd ikke over dine grænser, uden at have prøvet leg indenfor rammerne et godt stykke tid først.

Du kan altid gratis downloade min E-bog, SM begynder E-bog - 5 Gode Grunde Til Du Er Usikker På SM - Sådan Kommer Du Over Barriererne hvor du kan lære mere omkring dominans og få arbejdsarkene, der gør jer mere sikre i jeres opstart.

Husk stopordet og som man på engelsk siger "Safe, Sane And Consensual"

Kærlig Hilsen

Michelle
SM Ekspert og Inspirator












Del mit svar med dine venner, så andre får glæde af det - Synes godt om

1 Comments | Artiklen er skrevet i Brevkassen af Michelle Nielsen

Ny i SM miljøet - Hvor skal jeg starte?



Hejsa!

Jeg er fyr på 26 og har i længere tid ville ind i BDSM miljøet, men jeg ved ganske enkelt ikke hvor jeg skal starte :) Så jeg vil hører jer om i kan give mig nogle henvisninger til:
- Hvor jeg kan lærer om at være en Dom?
- Hvor jeg kan finde inspiration til legen? (div, afstraffelse/belønnings metoder)
- Hvor jeg kan finde et forum som en nybegynder som mig kan starte op?
- Hvor og hvordan jeg kan finde en sub?

På forhånd tak for hjælpen og tak for nogle gode video blogs på youtube :)

Hilsen R.

Læs også....

Min Hemmelighed - Jeg glemte min seksualitet og blev irritabel





Hej R.

Først - tak for din ros og dernæst - velkommen som ny i SM miljøet. Du er på vej ind i et miljø, der favner bredt og har rigtig mange forskellige facetter, som jeg håber du får glæde af.

At sætte sig for, at starte ud med sin dominerende side, kan være som at starte med at køre på cykel igen. Du står pludselig et sted, hvor du føler du er på det absolutte nulpunkt. Du er i tvivl om hvordan man bygger en seance op, hvordan man dominerer, hvad med legetøj etc. Du savner henvisninger - og det kan jeg frygtelig godt forstå. Jeg barsler med at lave en workshop for nye dominante. Du kan altid holde dig informeret her på siden. Indtil da, må du benytte den meget sparsomme viden, der findes på de åbne internetsider. Der findes min gratis BDSM begynder E-bog. Ellers kender jeg faktisk ikke til særlig mange online steder, hvor du kan lære at være dominant - evt. kan det engelske online academy Kink Academy, som har videoer, hvor de på engelsk fortæller. Det kan være en rigtig god ressource at benytte sig af. Ellers vil jeg anbefale, hvis du tør, at melde dig ind i SMil - du kan se mere på Sado.dk - Foreningen for danske sadomasochister.

Jeg finder selv meget inspiration i noveller i SM genren. Der findes bl.a. erotiske historier på Nannas erotiske historier . Denne samling, vil jeg anbefale som en af de bedre. Der findes også litteratur som O's Historie, Marquis de Sades bog The Monk (jeg har ikke selv læst den) og så findes der bl.a. filmen The Secretary. Filmen kan klart anbefales.

Når du som ny forsøger at bevæge dig ind i SM miljøet, vil du måske føle at du render panden mod muren. Det er simpelthen fordi, at SM stadig er meget tabu. Det er faktisk sådan, i dagens Danmark, at personer der dyrker SM, stadig frygter at miste deres arbejde, hvis chefen finder ud af hvad de eksperimenterer med hjemme i soveværelset. Netop derfor, lukkes man ikke bare ind i miljøet - man skal selv gøre en aktiv indsats herfor. Det eneste online community, jeg kan anbefale, der er åbent er Fetlife. Jeg vil anbefale dig, hvis du tør, at blive medlem af en af de interesseforeninger, der findes rundt om i landet. Når du kommer der, vil du måske blive spurgt om du vil inviteres på et af de lukkede interesse fora på nettet. Når først dørene åbnes til disse fora, vil du opleve en helt anden og meget aktiv side af miljøet. Her er der mulighed for at diskutere, se billeder og overskue, hvilke events miljøet rummer.

Hvor finder man en sub? Ja det er jo lige det. En sub er jo først og fremmest et menneske, der kan lide at underkaste sig. Jeg har aldrig selv, datet fokuseret i miljøet, men altid fundet mine partnere udenfor miljøet. Så du skal ud og date og øve dig på, at aflæse signaler. Måske snakke åbent om din seksualitet på sider som eks. Scor, komme i SMil og møde mennesker mm. At finde en sub kan være en sværere proces, men er du åben, kærlig og ærlig, så er jeg sikker på det nok skal komme helt af sig selv.

Jeg håber du får noget ud af mine svar. Husk på at SM handler om tillid, respekt og ærlighed. Man skal kunne snakke om sine seksuelle lyster - men også alle de ting, der er svære i livet. Din sindstilstand en dag, kan have meget betydning for, hvordan legen med SM går. Din sub kan mærke, hvis du er sur eller irriteret - for med mindre du er virkelig dygtig, kan det altså smitte af på din leg.

Tag skridtet ud i SM miljøet - deltag i debatter, chat mm. Vær ikke bange for din egen seksualitet - stå ved den. Til den der er ihærdig, kommer lykken.

Kærlig Hilsen

Michelle









Del mit svar med dine venner, så andre får glæde af det - Synes godt om

1 Comments | Artiklen er skrevet i Brevkassen af Michelle Nielsen

Skal jeg realisere min fantasi ved at besøge en professionel domina – eller skal jeg ikke?



Hej Uniquelady!

Jeg tænker stort set kun på en ting i mit liv - at blive fikseret af en yngre kvinde iklædt et skinnende sort lak outfit og pisket!

Men da jeg ikke kender nogen, der har samme interesse som jeg, har jeg ikke nogen at udleve min fantasi med.

Da min fantasi ikke går væk, selvom jeg prøver på at lade være med at tænke på den, og jeg deraf blot bliver mere og mere frustreret, har jeg googlet efter pro. dominaer og fundet nogle, som jeg egentligt godt kunne tænke mig at udleve min fantasi hos - jeg er dog bange for, at jeg vil fortryde det, jeg mener, betale for det.

Mit spørgsmål er, skal jeg, eller skal jeg ikke opsøge en prof. domina?

Vh
K



Læs også....

Masochist mand - Hjælp hvordan finder jeg en dominerende kvinde?





Hej K.

Når man undertrykker sine seksuelle lyster, sker det ofte at de kommer trefoldigt igen. Derfor kan du nok ikke slippe tanken, fordi du inderst inde ønsker så inderligt, at realisere dine fantasier. Den vil højest sandsynligt ikke gå væk. Hvad du skal gøre ved din lyst har stillet dig i et moralsk dilemma – at skulle betale for sex, eller ikke? I virkeligheden burde du slet ikke stille dig selv det dilemma. Hvis du er det mindste i tvivl, om hvorvidt du vil komme til at fortryde det, så synes jeg helt ærligt du skal lade være. Tager du chancen og du får dårlig smag i munden, kan det være ekstremt svært og tage mange psykiske kræfter, at komme videre. Specielt, hvis du sidder med enorm dårlig samvittighed.

Det skal her bemærkes, at købesex er en mulighed, hvis yderen og nyderen er enige om, arrangementet. Så længe intet sker ved tvang eller vold og alt er frivilligt, så er vi voksne mennesker.

Har du overvejet at date efter en domina? Selvom du ikke kender nogen og måske er genert, så er alle muligheder ikke udtømte endnu. Sæt dig ned og gør dig klart, hvori din lyst lægger. Hvad er det du brændende ønsker at prøve – og hvor går dine grænser? Det er altid meget vigtigt at tænke igennem, før man kaster sig ud i at date.

Jeg ved, at der bl.a. på Scor.dk er en større gruppe af SM nydere og ydere – måske det kunne være en ide, at prøve Scor af og søge efter en at dyrke BDSM med? Husk på, at du skal finde en, hvor tillid, respekt, ærlighed og nærvær er i højsædet. Lad være med at gå efter at udøve de vildeste oplevelser til at starte med, læg vægt på at du søger en, der kan give dig en god start.

Jeg vil anbefale dig at forsøge det først.

Kærlig Hilsen

Michelle,
Stifter af Uniquelady.dk







Gør mig super glad – Vis mig, at jeg skal blive ved med at skrive – Synes godt om eller skriv en kommentar

1 Comments | Artiklen er skrevet i Brevkassen af Michelle Nielsen

Hvordan finder man rundt i glidecreme junglen? Hvad er forskellene



Hej Michelle

I forbindelse med konkurrencen har jeg et spørgsmål. Hvad er forskellen på at bruge vandbaseret og oliebaseret glidecreme? Fordele og ulemper?

Hilsen M.



Hej M.
Jeg kan godt forstå, at du er lidt i tvivl om, hvad forskellene på glidecremer er. Der er så mange typer på markedet og produkter, der lover forskellige ting, som man ikke føler bliver overholdt.
Jeg har lavet en lille video omkring glidecreme, som du kan se herunder. Der gennemgår jeg de forskellige typer af glidecreme.


På videoen ses glidecremerne Loving Joy Slide vandbaseret glidecreme, Getmaxxx silikonebaseret glidecreme og Elbow Grease regular cream oliebaseret glidecreme

Generelt gælder det, at vandbaseret glidecreme nemt optages i kroppen. Det er prisbilligt, det fedter ikke og det kan bruges med sexlegetøj. Nemt og enkelt. Den store ulempe er som sagt, at vandbaseret glidecreme nemt optages af kroppen og at du derfor skal bruge meget mere end f.eks. med silikonebaseret glidecreme. Konsistensen er ikke nær så tyk som andre typer glidecreme.

Silikonebaseret glidecreme må normalt ikke bruges med sexlegetøj, da overfladen på sexlegetøjet ”ætser/reagerer” med silikoneglidecremen. Vi fører i shoppen Getmaxxx, hvor skadelige stoffer i silikonebaseret glidecreme er filtreret fra, så det kan bruges med sexlegetøj. De gode ting ved denne type glidecreme er at den er drøj i brug, lidt tykkere end vandbaseret glidecreme, så meget komfortabel til anal sex og brug med sexlegetøj og til elskov, men den fedter desværre lidt mere. Ikke mere end man normalt kan fjerne med lidt opvaskemiddel.

Oliebaseret glidecreme er fremstillet på olie. Det kan ikke bruges med kondomer eller sexlegetøj, da det ødelægger materialerne. Det er tilgengæld af meget tykkere konsistens og meget komfortabelt – f.eks. også til fisting. Oliebaseret glidecreme er en af de ældste typer glidecreme.

Jeg håber det gav dig en ide om, hvor du skal hen af i junglen af glidecremer.
Hav’ en skøn dag,
De Bedste hilsner

Michelle Nielsen - Stifter af Uniquelady.dk

Læs også....

Glat intimbarbering med et smil - Sådan!


Gør opmærksom på mit univers - Del blogindlægget herunder

0 Comments | Artiklen er skrevet i Brevkassen af Michelle Nielsen
Hej Så din fine video på tuben, hvad skal en mand gøre når han er masochist og søger en dominerende kvinde, jeg har leget med tanken i mange år, men aner ikke hvor jeg finder en kvinde der passer til mig.. Read More
4 Comments | Artiklen er skrevet i Brevkassen af Michelle Nielsen
En kvinde skriver og spørger, hvordan man kommer videre som ny domina. Hun har med sin tidligere herre, i søgen efter om hun var submissiv, fået nogle dårlige oplevelser og ikke mindst ar på sjælen. Hun ønsker ikke at gøre det samme ved sin partner, og derfor spørger hun hvor grænsen går. Læs hendes email og mit svar her. Read More
2 Comments | Artiklen er skrevet i Brevkassen af Michelle Nielsen

 

Ingen varer i kurven





Se de fem nyeste blogs herunder